| |
The Prevalence and Risk Factors of Contact Allergy
in the Adult General Population
Jacob P. Thyssen
 Download file
(1851
KB)
Accepted by: Faculty of Health Sciences University of Copenhagen
Defended on:
December 11, 2009
Official opponents: Klaus Ejner Andersen Professor, MD, DMSc
, Magnus Lindberg MD
Tutors: Jeanne Duus Johansen, Professor, MD, DMSc
, Allan Linneberg, MD, PhD
, Torkil Menné, Professor, MD, DMSc
Published in the PhD Database:
February 24, 2010
English abstract
Contact allergy is prevalent in the general population. A review, based on data from 9 patch test studies performed between 1966 and 2007 estimated that the median prevalence of contact allergy was 21.4% (range 15.226.3%) among 15-69 year old Scandinavians. The most prevalent contact allergens were nickel, fragrances, and thimerosal. Risk factors of contact allergy included female sex and ear-piercing. A possible effect of tobacco smoking on the prevalence of contact allergy has not been determined with certainty despite one Danish population based study found a significant dose-response relationship between contact allergy and smoking. Contact allergy is associated with hand eczema which may result in decreased quality of life and sick-leave.
This PhD had two aims: Firstly, to estimate the overall prevalence of contact allergy among adults from the general population in Denmark. Secondly, to investigate whether alcohol consumption and tobacco smoking affect the prevalence of (nickel) contact allergy.
Two different approaches were used to estimate the prevalence of contact allergy: A simple mathematical approach, the clinical epidemiology and drug utilization research (CE-DUR) method, used patch test data from dermatitis patients (n=14 284) tested within the Danish Contact Dermatitis Group during 2001-2005 in combination with patch test sales data from 1996-2005 to estimate the 10-year prevalence of contact allergy among adult Danes. The second estimate was based on results from a cross-sectional patch test study performed in adult volunteers from the general population in Copenhagen between 2006 and 2008. Participants (n=3 460) were patch tested with TRUE-tests® and readings were done on day 2. As a cross-sectional patch test study using similar methods was also performed in 1990 (n=543), the development in the prevalence of contact allergy could be assessed. A possible effect of alcohol consumption on the prevalence of (nickel) contact allergy was investigated by using questionnaire data from the 1990 (n=1 056) and 2006 (n=3 460) studies, and by using follow-up data from a similar patch test study performed in 1998 (n=734) were 69% participants from the 1990 were patch tested again. Finally, an association between tobacco smoking and (nickel) contact allergy was investigated by using questionnaire and patch test data from the 2006 study.
The CE-DUR method estimated that the 10-year prevalence of contact allergy ranged between 7.3% and 12.9% among adult Danes (>18 years). Based on German experience, the worst case scenario may reveal the most accurate estimate, i.e. 12.9%. Despite inherent inaccuracies of the CE-DUR method, it may work as a rapid and in-expensive way to monitor the prevalence of contact allergy in the general population. The 1990 and 2006 patch test studies found that the overall prevalence of contact allergy among 18-69 year olds decreased from 15.5% in 1990 to 10.0% in 2006 (p<0.001). This was mainly explained by a decrease in thimerosal-, cobalt-, Myroxylon Pereirae- and rubber allergy. The decrease of thimerosal allergy may be explained by the removal of this ingredient from vaccines in Denmark. Tobacco smoking was significantly associated with nickel allergy (ptrend<0.05). In contrast, there was no clear association between alcohol consumption and contact allergy (or nickel allergy), although the 8-year incidence of contact allergy tended to be inversely associated with alcohol consumption in women (ptrend =0.045).
Danish abstract
Kontaktallergi er hyppigt forekommende. En videnskabelig oversigtsartikel baseret på 9 lappetest studier gennemført i de Skandinaviske lande i perioden 1966-2007 viste at den mediane prævalens af kontaktallergi var 21.4% (range 15.2-26.3%) blandt 15-69 årige. Nikkel, parfume og thimerosal udgjorde de hyppigste kontaktallergier. Kvindeligt køn og huller i ørerne udgjorde væsentlige risikofaktorer for udviklingen af kontaktallergi. Det er fortsat ikke med sikkerhed fastslået hvorvidt tobaksrygning påvirker forekomsten af kontaktallergi skønt et dansk studie påviste en signifikant dosis-respons sammenhæng mellem rygning og kontaktallergi. Personer med kontaktallergi har en øget forekomst af håndeksem. Denne sygdom kan medføre nedsat livskvalitet og sygefravær.
Dette ph.d.-studium havde to overordnede formål: 1) At bestemme prævalensen af kontaktallergi blandt voksne danskere. 2) At undersøge om alkoholindtag og tobaksrygning kan påvirke prævalensen af (nikkel) kontaktallergi.
Der blev anvendt 2 forskellige metoder til at estimerer prævalensen af kontaktallergi. Det ene estimat blev udregnet ved hjælp af en simpel matematisk metode der bestemte 10-års prævalensen af kontaktallergi blandt voksne danskere. Metoden kaldes på engelsk the clinical epidemiology and drug utilization research (CE-DUR) method. Der blev anvendt lappetest data fra eksempatienter (n=14 284) testet i den danske kontakt dermatitis gruppes klinikker i perioden 2001-2005 samt lappetest salgsdata der viste hvor mange lappetests der blev solgt i Danmark mellem 1996 og 2005. Det andet prævalensestimat blev baseret på resultater fra et tværsnitsstudie udført i 2006. Her deltog tilfældige voksne danskere i alderen 18-69 år (n=3 460) i en helbredsundersøgelse der bl.a. omfattede lappetestning (TRUE-test®) med aflæsning på dag 2. Resultaterne af undersøgelsen blev sammenlignet med data fra et tværsnitsstudie fra 1990 hvor der blev anvendt næsten identiske metoder (n=543). Hvorvidt alkoholindtag kan påvirke prævalensen af (nikkel) kontaktallergi blev undersøgt ved hjælp af spørgeskemadata fra 1990- (n=1 056) og 2006 studiet (n=3 460) og ved hjælp af follow-up data fra et lignende lappetest studie udført i 1998 (n=734) hvor 69% af deltagerne fra 1990 studiet blev lappetestet igen. Endelig blev sammenhængen mellem tobaksrygning og nikkel kontaktallergi undersøgt ved hjælp af spørgeskema- og lappetest data fra tværsnitsstudiet i 2006.
CE-DUR studiet estimerede at 10-års prævalensen af kontaktallergi blandt danskere over 18 år var mellem 7.3% og 12.9%. På basis af erfaringer fra Tyskland anses det mest pessimistiske overslag for mest nøjagtigt, i dette tilfælde 12.9%. På trods af at CE-DUR metoden har mange indbyggede usikkerheder, synes metoden at være en hurtig og billig måde hvormed forekomsten af kontaktallergi i befolkningen kan monitoreres. En sammenligning af data fra tværsnitsstudier i 1990 og 2006 viste at prævalensen af kontaktallergi faldt fra 15.5% i 1990 til 10.0% i 2006 (p<0.001). Faldet i 2006 skyldtes primært lavere prævalenser af thimerosal-, kobolt-, Myroxylon Pereirae- og gummiallergi. Faldet i forekomsten af thimerosalallergi kan forklares ved at thimerosal generelt er blevet fjernet fra danske vacciner. Spørgeskema undersøgelsen viste at tobaksrygning var signifikant associeret med nikkelallergi (ptrend<0.05). En mulig sammenhæng mellem (nikkel) kontaktallergi og alkoholindtag blev påvist i et 8 års follow-up studie (1990 til 1998) men kunne ikke bekræftes i 2 tværsnitsstudier (henholdsvis 1990 og 2006). Ved opfølgning i 1998, var forekomsten af kontaktallergi invers associeret med alkoholindtag blandt kvinder (ptrend=0.045) mens forekomsten af (nikkel) kontaktallergi blandt henholdsvis 1 056 deltagere i 1990 og 3 460 deltagere i 2006 var uafhængig af alkoholindtag.
|
|
|
|
|
